Hvem er foredragsholderen Arne Nielsson?
Arne Nielsson er tidobbelt verdensmester og tidligere olympisk sølvvinder i kanoroning. I over 15 år har han arbejdet som professionel coach og foredragsholder for primært erhvervs- og idrætsfolk.
Som tidligere topatlet og verdensmester i toerkano kender Arne om noget til vigtigheden af vedholdenhed, selvledelse og personlig træning. Discipliner du skal mestre, hvad enten du er eliteidrætsudøver, virksomhedsleder, medarbejder, partner eller forælder.
Om foredraget Glæd dig til et motiverende og smittende foredrag, hvor du får fornyet inspiration, viden og værktøjer til, hvordan I kan øge jeres arbejdsglæde markant med få og enkle modeller.
Arne Nielsson arbejder ud fra devisen om, at for at få øget arbejds- og livsglæde, højere produktivitet og lavere sygefravær - skal job, familie og fritid hænge sammen. Har man en god dag på jobbet, er der mere overskud til familie og fritid.
Arne Nielsson vil i foredraget introducere begrebet “hænderne-over-hovedet-dage”, som er de dage, hvor du kommer hjem fra jobbet med stort overskud og energi – og dem skal der vel at mærke helst være flest af. Han giver dig viden om, hvad der skaber disse dage, og hvordan I hver især kan bidrage til at løfte en fælles kultur på arbejdspladsen.
Læs mere Du kan læse mere om Arne Nielsson og foredraget her.
|