Stormøde for bygge/anlæg
Når vi den 30. oktober afholder det årlige ”Stormøde for Byggeanlæg” er det traditionen tro igen et samarbejde mellem Næstved Erhvervsforening, Næstved Erhverv og Næstved Kommune. 2020 bliver året, hvor der for alvor kommer gang i byggeriet af Femern-tunnelen, ligesom opførelsen af den nye Storstrømsbro allerede er i fuld gang.
Derfor har vores årlige stormøde for bygge/anlæg i år fokus på de to projekter, der i anlægsfasen vil sætte deres præg på den lokale bygge/anlægsbranche. Hovedentreprenørerne får i de kommende år brug for underleverandører inden for alt fra håndværk og byggepladsudstyr til vognmandskørsel og catering. De får ligeledes behov for meget dansk arbejdskraft.
Udover indsigt i, hvad de to byggerier indebærer, byder programmet på en briefing af borgmester Carsten Rasmussen om Næstved Kommunes anlægsbudget for 2020 og et oplæg af direktør i kommunen Sven Koefoed-Hansen om forestående bygge- og udviklingsprojekter.
Husk at tilmelde dig senest den 28. oktober 2019
Det sker: Onsdag den 30. oktober 2019 kl. 16.30 Sted: VUC Storstrøm, Teatergade 23, 4700 Næstved
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig/jer her.
|