nef_logo.png

Kære [name]

I dette nyhedsbrev finder du følgende:

  • Indstil en virksomhed til Iværksætterprisen 2023
  • Stormødet for Bygge- og anlæg 2022
  • Invitation til nytårskur
  • Kommende aktiviteter

Indstil en virksomhed til Iværksætterprisen 2023

Har du bemærket en nystartet virksomhed, som har gjort det særligt godt?
Så indstil dem til Iværksætterprisen 2023.
Netop nu er vi i samarbejde med Næstved Erhverv, i gang med at udvælge kandidater, blandt alle de nystartede virksomheder i Næstved Kommune.

For at komme i betragtning til prisen, skal virksomheden overholde følgende krav:

  • Virksomheden skal være etableret efter den 1. januar 2018
  • Virksomheden skal være beliggende i Næstved Kommune
  • Virksomheden skal være innovativ
  • Virksomheden skal have skabt nye arbejdspladser
  • Der skal kunne fremvises et økonomisk resultat i positiv udvikling
  • Virksomheden skal have gjort sig bemærket og være synlig på markedet

Send dit forslag til os
Du er meget velkommen til at byde ind, hvis du mener der er en virksomhed vi skal kigge nærmere på. Alt du skal gøre er at sende en mail til Vivi Johansen, fra Næstved Erhverv på vsmaje@naestvederhverv.dk.

Vi skal have modtaget dit forslag senest 14. december 2022.

Hvornår kåres vinderen?
Vinderen af Iværksætterprisen 2023 kåres til vores Nytårskur, som afholdes 19. januar 2023, kl. 15.00 - 18.00. Nytårskuren kan du læse mere om i dette nyhedsbrev og på vores hjemmeside.

Stormøde for Bygge- og anlæg 2022

Den 16. november 2022 afholdt vi det årlige bygge- og anlægsmøde i samarbejde med Næstved Erhverv.
Vores formand Helle Bjerregaard Andresen bød velkommen, og gav derefter ordet til Borgmester, Carsten Rasmussen. Carsten fremlagde Næstved Kommunes anlægsbudget for 2023, som var spændende at få et indblik i.

Derefter hørte vi Svend Koefoed-Hansen fortælle om udstykningen på Stenlængegården og hvor langt de var med projektet.

Efterfølgende gik KT Erhvervsbyg på scenen, og kunne fortælle om det spændende byggeri af Novencos DGNB-certificerede domicil i Øverup Erhvervsområde. Novencos nye domicil er bare et step i Novencos strategi om, at forblive den foretrukne partner som innovativ producent af højtydende og energieffektive kvalitetsventilatorer. Det stiller bl.a. krav til en moderne bygning, som muliggør en mere miljøvenlig daglig drift. De nye faciliteter i det DGNB-certificerede domicil, giver rig mulighed for dette.

Afslutningsvis satte Torben Kjær fra Shipley Denmark fokus på tilbudsprocesser, med input til hvordan du gennemfører den bedste tilbudsproces. Her kunne deltagerne tage råd med hjem, som nemt kunne overføres til egne tilbudsprocesser.

Invitation til nytårskur

Traditionen tro, inviterer vi i samarbejde med Næstved Erhverv til nytårskur. Til nytårskuren har du mulighed for at netværke på tværs af brancher, mens vi skåler året ind i et glas champagne.

Borgmester Carsten Rasmussen og vores formand Helle Bjerregaard Andresen, vil byde velkommen og fortælle lidt om året der er gået og den tid vi går i møde.
Årets Iværksætter 2023 bliver kåret, hvorefter vi skal høre to oplæg fra gæstetalerne Lars Christian Lilleholt og Ulrik Bie - som begge har fokus på klima og økonomi.

Lars Christian Lilleholt
Lars Christian Lilleholt har igennem en lang politisk karriere beskæftiget sig med klima og energi. Han har om nogen indsigt i såvel nødvendigheden af den grønne omstilling, som den nationale forsyningssikkerhed, og de implikationer og udfordringer det medfører.

Til nytårskuren vil han under emnet ”Energipolitik er sikkerhedspolitik”, sætte fokus på problematikkerne. Krigen i Ukraine har sendt Europa ud i en energikrise, som har ramt almindelige danskere hårdt. Danmark skal hurtigst muligt være uafhængig af energi fra magter, der ikke vil os det godt. Vi skal være selvforsynende og grønne, men hvordan gør vi det hurtigt, grønt og økonomisk ansvarligt?

Ulrik Bie
Ulrik Bie er økonomisk redaktør på Berlingske og dækker internationale og danske økonomiske spørgsmål, om alt fra de overordnede strukturelle forandringer, som den globale økonomi undergår, til meget specifikt om inflation, pengepolitik og amerikansk økonomi og politik.

Ulrik vil i sit oplæg sætte fokus på, at den verden som vi lever i, er under hastig forandring. Den globale økonomi, de politiske magtforhold, de teknologiske landvindinger og de sikkerhedsmæssige udfordringer har skabt en ny virkelighed. Læg dertil det store fokus på klima, som erhvervslivet skal forsøge at håndtere i forhold til kundernes ønsker, uden at miste fokus på indtjeningen! Hvordan manøvrerer vi i den verden?

Vil du med?
Hvis du ønsker at deltage i nytårskuren 2023, så tilmeld dig her.
Du kan også læse mere og se det fulde program her.

Aktiviteter 2022 + 2023

Det varer ikke længe før vi skal tage afsked med 2022, og derfor er der ikke planlagt flere arrangementer i 2022. Programmet for 2023 er ved at komme på plads, men skulle du have idéer, input eller ønsker til vores arrangementer, er du meget velkommen til at kontakte os.

Næstved Erhvervsforenings aktiviteter annonceres løbende på hjemmesiden, i vores nyhedsmails og på sociale medier. 

Nytårskur 2023 | 19. januar 2023 - kl. 15:00 - 18:00
Traditionen tro inviterer Næstved Erhverv og Næstved Erhvervsforening til nytårskur for det lokale erhvervsliv, så vi kan ønske hinanden et godt nytår.
Læs mere her

Ikke længere interesseret Afmeld nyhedsbrevet her . Problemer med at se denne mail Se den i din browser