nef_logo.png

Kære [name]

Vi er nu klar med resultatet af spørgeskemaundersøgelsen.

Resultatet af vores spørgeskemaundersøgelse

Den 1. marts udsendte vi et spørgeskema til alle medlemmer omkring holdningen til en fortsat erhvervshavn i Næstved, samt eventuelt ønske om placering ud fra de muligheder som har været i spil fra Næstved Havn og Næstved Kommune.

Vi modtog i alt 81 besvarelser og du får resultatet her.

Skal Næstved fortsat være havneby (uden stillingtagen til placering)?

Vi fik 81 besvarelser på spørgsmål 1.

Ja = 74,07% = 60 stk.
Nej = 19,75% = 16 stk.
Ved ikke = 6,17% = 5 stk.

Hvor ser du helst havneaktiviteterne placeret?

Vi fik 78 besvarelse på spørgsmål 2.

Nuværende placering = 19,23% = 15 stk.
På sydsiden af kanalen (Ydernæs) = 51,28% = 40 Stk.
På nordsiden af kanalen (Stenbæksholm) = 29,49% = 23 stk.

Kommentarer til emnet

Der er kommet 42 skriftlige kommentarer, som der ikke kan konkluderes konkret på, men bestyrelsens tolkning, udover de faktuelle tal, er følgende:

  • Der er et markant ønske om en forskønnelse af vores havneområde inklusiv boliger tættere på vandet

  • Der er også et markant ønske om at bevare naturen og nuværende aktiviteter på de alternative områder på henholdsvis Stenbæksholm og Ydernæs

  • Sidst men ikke mindst, så er flere kommentarer udtryk for manglende indsigt i faktuel viden om havnen og skibstrafikkens udvikling generelt

Bestyrelsen kan derfor ikke konkludere på en endelig løsning, men blot konstatere at 74,07 % ønsker en erhvervshavn bevaret, hvilket vi som bestyrelse føler os forpligtet til at støtte op om.

Vi overdrager vores analyse til Næstved Byråd og offentlighed, med en opfordring til en langsigtet udviklingsløsning, der tilgodeser i videst mulig udstrækning, såvel Erhvervslivets ønske om fortsat erhvervshavn i Næstved, kombineret med boligmuligheder, natur, fritidsaktiviteter og eksisterende brug af alle områder.

Dog vil vi opfordre til at brugere og lejere af faciliteter på og ved Næstved Havn får en afklaring om fremtiden snarest mulig.

Ikke længere interesseret Afmeld nyhedsbrevet her . Problemer med at se denne mail Se den i din browser