nef_logo.png

Kære [name]

I dette nyhedsbrev finder du følgende:

  • Info fra generalforsamlingen
  • Virksomhedsbesøg hos BeGreen
  • Virksomhedscrawl 2024
  • Politisk dialogmøde
  • Aktiviteter i Næstved Erhvervsforening

Info fra generalforsamlingen

Næstved Erhvervsforening afholdte ordinær generalforsamling den 25. april 2023.
I den formelle generalforsamling, blev den nye strategi og handlingsplan fremlagt, budgettet godkendt og vores formand Helle Andresen fremlagde sin beretning.

Ud over Næstved Erhvervsforenings vision, mission og handlingsplan med mange aktiviteter, er en af mærkesagerne for vores forening i 2024, at få flere til at støtte op om foreningen og blive medlemmer. Vi opfordrer derfor alle til, via jeres netværk, at foreslå virksomheder til at blive medlem af Næstved Erhvervsforening.

Man kan nemt blive medlem lige her.

Er der spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt vores formand på formand@naestvederhvervsforening.dk eller telefon 20 10 89 19

Generalforsamlingens øvrige indhold
Efterfølgende havde vi fornøjelsen af et inspirerende indlæg fra kommunaldirektør Camilla Nowak, som fortalte om de mange nye (erhvervsvenlige) tiltag der er i gang i Næstved Kommune. Det var virkelig interessant, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Generalforsamlingens sidste indlæg var fra iværksætter Marius Gaard Lauridsen, som i sommers startede virksomheden Filtracare. Marius arbejder på at indsamlet og genanvendt cigaretskodder, så de ikke ender i naturen. Marius besidder en energi og et drive, der helt sikkert kan føre hans virksomhed rigtig langt. 

En stor tak
Stor tak til Næstved Gymnasium og HF for værtsskabet, samt en udsøgt forplejning med buffet og kage.
Også tak til jer medlemsvirksomheder der deltog på generalforsamlingen, samt alle jer der er aktive og bakker op om Næstved Erhvervsforening.

Virksomhedsbesøg hos BeGreen

Den 19. juni kan du blive klogere på en af fremtidens mest bæredygtige energikilder, når Næstved Erhvervsforening tager på virksomhedsbesøg hos BeGreen. 
Her kan du se hvordan en lokal solcellepark ser ud indefra, og hvordan sådan en fungerer.

Vi kommer også til at høre om BeGreen generelt, samt det seneste nye om Energipark Næstved.

Program

  • Afgang fra Næstved Storcenter kl. 13.50.
  • Besøg i Solcellepark ved Freerslev, Køgevej 59A, 4690 Haslev
  • Transport fra Solcelleparken i Freerslev til BeGreens kontor
  • Oplæg om Energipark Næstved v/ Myles Oelofse, Vice President of ESG og Jacob Simonsen, CFO

Du kan læse mere og tilmelde dig arrangementet her.

Virksomhedscrawl 2024

Torsdag den 29. august afholder vi vores årlige virksomhedscrawl. 

I år mødes vi på Maglemølle, hvorefter de forskellige virksomheder vi skal besøge, er placeret rundt om havnen. I år bliver det derfor en gåtur rundt til de forskellige virksomheder, inden vi afslutningsvis spiser mad og ser en film hos Nordisk Film.

Programmet er:

Kl. 13.30
Ankomst på Maglemølle til kaffe og kage.

Kl. 14.00 - 15.00
Andrea Søllested, Chocolatier og vinder af Den store bagedyst, fortæller om sin virksomhed og viser rundt.

Kl. 15.15 - 16.30
Jesper Boesen fra Næstved Havn og Flemming Schou fra Næstved Sten & Grus, holder et fælles indlæg på havnen.

Kl. 17.00 - 17.45
Besøg hos Kjeps Bolighus, hvor Jesper Kjeps viser rundt og fortæller om sin virksomhed.

Kl. 18.00 - ?
Besøg hos Nordisk Film, hvor vi nyder et let måltid, mens Daniel Lillerøi fortæller om virksomheden. Efter spisning ser vi en film, og hvilken film der vises er en overraskelse.

Tilmelding
Tilmelding senest torsdag 22. august, og du tilmelder dig her.

Der er begrænsede pladser til arrangementet, så derfor er der tilmelding efter "først til mølle" princippet.

Politisk dialogmøde

Den 27. august inviterer vi til Politisk dialogmøde i Ny Ridehus om infrastruktur og den kommende sjællandske tværmotorvej.

Vi kan allerede nu afsløre at Morten Dalin, Minister for byer og landdistrikter, er en af talerne. Herudover vil vi sammensætte et panel af politikere og interessenter til at deltage i debatten.

Carsten Lysdal, Chefredaktør på Sjællandske Nyheder, vil styre os igennem dagens program.

Følg med på vores hjemmeside, hvor programmet vil blive opdateret løbende.

Kommende aktiviteter

Alle vores aktiviteter annonceres på hjemmesiden og her i vores nyhedsmails. Vores kommende arrangementer er bl.a. følgende: 

Virksomhedsbesøg hos BeGreen | Onsdag 19. juni 2024 - kl. 13:30 - ?
Kom og bliv klogere på en af fremtidens mest bæredygtige energikilder, og se hvordan en lokal solcellepark ser ud indefra.
Læs mere og tilmeld dig her

Politisk dialogmøde | Tirsdag 27. august 2024 - kl. 16:00 - 18:00
Når vi afholder et politisk dialogmøde, er det med fokus på infrastruktur og den kommende sjællandske tværmotorvej.
Læs mere her

Virksomhedscrawl 2024 | Torsdag 29. august 2024 - kl. 13:30 - 20:30
Tag med på den årlige virksomhedscrawl, hvor vi besøger flere spændende virksomheder i lokalområdet.
Læs mere og tilmeld dig her

Husk at holde øje med vores hjemmeside, hvor du kan se alle vores arrangementer.

Ikke længere interesseret Afmeld nyhedsbrevet her . Problemer med at se denne mail Se den i din browser