Næstved Erhvervsforening og Aktionsgruppen Rute 54 deltager til Folkemødet 2019
Fra i morgen torsdag 13. juni til og med søndag 16. juni, afholdes Folkemødet 2019 på Bornholm. Det bliver 4 dage med mere end 3.000 events, hvor flere af vores byrådspolitikere også har meldt deres ankomst.
Vi deltager selvfølgelig også, for at skabe dialog og sætte fokus på vores projekt - motorvej Næstved-Rønnede, Rute 54. Vi starter med at deltage i debatten "Glem ikke infrastrukturplanen - vi sander til i trængsel", kl. 13.00 i G2.
Du finder yderligere information og Torbens videohilsen fra Allinge her.
Om Folkemødet
Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 i Allinge på Bornholm. Her samler Folkemødet mere end 100.000 mennesker i alle aldre, og hylder det danske demokrati og fællesskab. Sidste år deltog 1.136 foreninger, virksomheder, interesseorganisationer og politiske partier. Formålet med Folkemødet er helt enkelt, at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. På Folkemødet får man skabt dialog mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Herudover giver man borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt.
|