Møde med Folketingets Transportudvalg
Kampen for motorvejen mellem Rønnede og Næstved fortsætter og torsdag den 1. februar 2018 fik vi mulighed for et foretræde for Folketingets Transportudvalg. Vi stillede med en delegation på 6 mand, der forelagde de konkrete udfordringer for erhvervslivet i Næstved. Delegationen bestod af:
Næstved Erhvervsforening, Formand Torben Johansen Ardagh Glass Holmegård A/S, Kim Holmberg Damcos A/S -Emerson, Jakob Nørr ROPOX A/S, Tommy Jensen Claus Skilte & Reklame, Claus Tvangsø Næstved Erhverv A/S, Rasmus Holst-Sørensen
Vi blev godt modtaget og der var overvejende lydhørhed for vores detaljerede synspunkter, hvor det er vores indtryk, at vi fik tilført sagen nogle vinkler, som ikke var kendt af politikerne. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet og Kristian Phil Lorentzen, Venstre udtalte sig meget positivt om vores projekt og uden at vi skal være naive, så er det vores indtryk, at vi fik flyttet vores motorvej ”længere op på listen” Stor tak til hele holdet som brugte en dag på Christiansborg.
|