nef_logo.png

Kære [name]

I dette nyhedsbrev finder du følgende:

  1. Kommuneskat debat - 10. august 2020
  2. Grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen i Danmark - 18. august 2020
  3. Næstved Havn skal lukkes
  4. Motorvejsprojektet Rute-54
  5. Aktiviteter i 2020

Betaler vi for lidt eller for meget i kommuneskat?

Mandag den 10. august 2020 kl. 17.00 - 18.00 afholdes der kommuneskat-debat, når Kristian Skov-Andersen fra Venstre og Rune Kristensen fra Konservative har sat hinanden i stævne på Hotel Vinhuset, Sct. Peders Kirkeplads 4, 4700 Næstved, hvor der bliver mulighed for at stille spørgsmål til debattørerne.
Moderator på debatten er Kim Palm fra Sjællandske Medier og Næstved Erhvervsforening faciliterer arrangementet.

Covid-19 situationen giver os en begrænsning på 50 deltagere og vi streamer derfor hele debatten på Næstved Erhvervsforenings facebookside.
Deltagelse er gratis for Næstved Erhvervsforenings medlemmer, og du tilmelder dig her.

Grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen i Danmark

I samarbejde med Næstved Erhverv og Næstved Erhversforening, inviterer Næstved Kommune og Ressource City til arrangementet Den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen i Danmark tirsdag den 18. august 2020, klokken 14 – 16.30 i Ressource City på Maglemølle 31, Næstved.

Til arrangementet bliver virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen inspireret og rustet til en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Efterspørgsel på bæredygtige løsninger
I Danmark er der et politisk fokus på at nedbringe affaldsmængderne – og i følge Klimaloven skal vi reducere CO2-udledningen med 70% i 2030. Bygge- og anlægsbranchen står alene for cirka 20% af CO2-udledningen og cirka 35% af affaldsmængderne.

Det er ikke kun derfor bygge- og anlægsbranchen bør have fokus på den grønne omstilling. Der er stor efterspørgsel på grønne og bæredygtige løsninger hos de private og offentlige bygherrer.

Er din virksomhed klar til den grønne omstilling?
Gør din virksomhed klar til grøn omstilling og lad dig inspirere af spændende oplæg. Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen giver en status på den grønne omstilling i den danske bygge- og anlægsbranche, hvorefter Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark giver os indblik i, hvordan DGNB-certificeringer understøtter den grønne omstilling. Arkitekt og partner i 3XN og GXN, Kasper Guldager Jensen fortæller os mere om cirkulært byggeri, efterfulgt af Thomas Budde Christensen, centerleder i CIRCLES, Roskilde Universitet, der præsenterer cirkulær byudvikling.

Vi skal også høre direktør Rasmus Jørgensen, der indvier os i KALK A/S, som er en Cradle-to-Cradle-certificeret virksomhed. Herefter vil forretningsudvikler Anders Sørensen fortælle om Enemærke & Petersens erfaringer med den grønne omstilling.

Programmet sluttes af med Næstved Kommunes egne erfaringer med cirkulært byggeri i Ressource City-projektet Bæredygtig Grøn Byudvikling. Her skal vi høre om det gode eksempel fra Birkebjergparken og det cirkulære lagerhotel fra bygningskonstruktør i Center for Trafik og Ejendomme, Simon Vigsø. Herefter fortæller Lars Bruun Overgaard, adjunkt og civilingeniør hos Zealand Næstved, om de gode eksempler på Maglemølle.

Der vil efter det officielle program være mulighed for networking.

Moderator er direktør Sven Koefoed-Hansen, Næstved Kommune.

Mere information og tilmelding
Deltagelse er gratis, og der er tilmeldingsfrist fredag den 14. august 2020.

Arrangementet bliver gennemført i overensstemmelse med myndighedernes hygiejne- og afstandskrav m.m., i forbindelse med håndtering af Corona-krisen.
Vær opmærksom på, at hvis I er flere fra samme virksomhed eller organisation, der deltager i arrangementet, skal I tilmeldes enkeltvis.

Du kan læse mere på Ressource Citys hjemmeside her og du tilmelder dig her.

Næstved Havn skal lukkes!

Hvad siger erhvervslivet?
Den 15. juli kastede borgmesteren årets ”sommerbombe”, da han via Sjællandske meddelte at havnen skal lukkes. Synspunkterne omkring havnens fortsatte drift og anden udvikling på områderne er der mange af.
Vi har blandet os i debatten ud fra det synspunkt, at Byrådet tidligere har besluttet, at erhvervshavnen skal fortsætte og man startede planerne op om udflytning til den udvendige side af svingbroen. Planer som skal færdiggøres til beslutning inden årsskiftet.

Det skaber derfor ikke politisk tillid, når ikke engang den 3-mands styregruppe, hvoraf borgmesteren er den ene, ikke kan være enige om udmelding af den retning de ønsker at gå.

I Næstved Erhvervsforening bekymrer vi os om de virksomheder, som bliver ramt og hvor mange arbejdspladser der direkte og indirekte bliver omfattet af en lukning, samt hvad det betyder for Næstved som by.

Da der er rigtig mange meninger om dette emne, vil vi i løbet af de næste måneder arrangere et medlemsmøde, hvor vi sætter havnen til debat og eventuelt laver rundspørge/afstemning blandt vores medlemsvirksomheder

Motorvejsprojektet Rute-54

Hvor er vi og hvad gør vi?
Efter en måned med sommerferie hvor Covid-19 har fyldt den politiske scene begynder aktørerne nu at vågne op.
Mange steder i landet kæmpes der for lokale projekter, som alle mener deres er det vigtigste – det gør vi også!

Der skal i løbet af efteråret tages hul på forhandlingerne om en ny infrastrukturplan og vi er klar til at fortsætte kampen.

Den 21. august 2020 har vi møde med Transportminister Benny Engelbrecht i Transportministeriet. Delegationen består af byrådets partiledere, LO og Næstved Erhvervsforening.
Straks derefter følger vi op med et Stormøde her i Næstved den 28. september 2020 med et spændende program, der markerer rute-54 til de kommende forhandlinger.

Aktiviteter i 2020

Grundet Covid-19 er mange aktiviteter udskudt til efteråret, men da der fortsat er usikkerhed om fremtiden er vores arrangementer med forbehold for Covid-19 restriktioner.

 

Aktiviteter i 2020

10. august 2020 - kl. 17.00 - 18.00
Kommuneskat debat - en politisk debat på Hotel Vinhuset.
Læs mere og tilmeld dig her

18. august 2020 – kl. 14.00 – 16.30 
Grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen i Danmark – konference på RessourceCity
Læs mere og tilmeld dig her

10. september 2020 – kl. 14.00 – 20.00 
Virksomhedscrawl 2020
Læs mere og tilmeld dig her

28. september 2020 – kl. 19.00 - 21.00
Politisk Stormøde i Ny Ridehal på Grønnegades Kaserne (Motorvej)
Følg med på dette link, for mere information

21. oktober 2020 – kl. 16.30 – 19.00 
Erhvervsprisen 2020 i Arkaden ved Sydbank
Læs mere og tilmeld dig her

22. oktober 2020 – kl. 09.00 – 18.00
Besøg på Femern Belt projektet og Storstrømsbroen
Læs mere og tilmeld dig her

18. november 2020 – kl. 16.00 – 18.00 
Social Pris 2020
Følg med på dette link, for mere information

19. november 2020 – kl. 16.30 – 19.00 
Stormøde for Bygge/Anlæg
Følg med på dette link, for mere information

26. november 2020
Politisk status for erhvervslivet i Næstved
Læs mere og tilmeld dig her


Vi opdaterer løbende på vores hjemmeside med årets arrangementer.
Følg med i de forskellige aktiviteter her.

Ikke længere interesseret Afmeld nyhedsbrevet her . Problemer med at se denne mail Se den i din browser