Prisen uddeles hvert år, til en virksomhed, som har udmærket sig indenfor fx innovation, vækst, eksport, investering eller medarbejderudvikling.
Når valget faldt på Teqton er det fordi, at vi her så en virksomhed, som har performet på samtlige 6 kriterier for at modtage prisen.
Direktør Julius Olsen kom til virksomheden i 1994 og overtog først en del af virksomheden, men blev i 2007 100% ejer og grundlagde virksomheden i dens nuværende form.
Virksomheden har løbende været i vækst – en vækst der er kommet som organisk vækst og ved opkøb af andre virksomheder.
Der er lige nu ansat 55 medarbejdere + 14 der kan hyres ind når opgaverne er til det. Medarbejderne er inddelt i 5 faste teams, hvor næste mål er at vækste til 7 teams.
Virksomheden startede i Næstved by, men da der opstod et behov for mere plads, flyttede virksomheden til Fuglebjerg i 2013.
Være innovativ med hensyn til produktudvikling eller udvikling af nye markeder.
Virksomheden arbejder løbende med produktudvikling inden for deres speciale og har meget fokus på, at deres produkt er bæredygtigt i form af genanvendelighed.
Deres primære markeder er i de nordiske lande og Baltikum, men der arbejdes på at komme ind i bl.a. Sydafrika.
Virksomheden agerer udelukkende på erhvervs- og industrimarkedet.
Have tilvejebragt nye arbejdspladser i lokalsamfundet.
I 2017 var der 18 medarbejdere i virksomheden, hvor der i dag er 55 medarbejdere. Virksomheden har også flere forskellige nationaliteter blandt de ansatte.
Har igangsat eller øget eksport aktiviteter
Teqton forventer at øge deres eksport, da der er fokus på at komme ind på nye markeder uden for Norden og Baltikum, der i dag er de primære områder.
Det betyder, at der er fokus på at øge eksporten samtidig med at der vækstes på det danske marked med nye store kunder.
Der samarbejdes med ambassaderne i de enkelte lande for at øge kendskabet til lokal kultur.
Har taget initiativ til efteruddannelse af medarbejdere
Teqton beskæftiger en del medarbejdere, der uddannes internt inden de bliver sendt ud på de enkelte opgaver.
Der arbejdes i faste teams, hvilket medfører en stor følelse af tilknytning og ansvar for hinanden i de enkelte teams.
Har gennemført betydende investeringer
I forbindelse med målet om at vækste til 7 teams, investerer Teqton løbende i maskiner og andet materiel til arbejdspladserne.
Har gennemført initiativer på CSR-området
Teqtons hovedprodukt er 100% genanvendeligt. ESG regnskab, miljøgodkendelse og 3. parts certificering er en del af virksomhedens fokus, når det handler om bæredygtighed.
Teqton har følgende verdensmål som en del af deres strategi:
Nr. 8 – Anstændige jobs og økonomisk vækst – fremme vedvarende økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle
Nr. 9 – Industri, innovation og infrastruktur – bæredygtig industrialisering og innovation
Nr. 12 – Ansvarligt forbrug og produktion – sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer
Nr. 13 – Klimaindsats – bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser
Nr. 17 – Partnerskaber for handling – revitalisere globale partnerskaber for bæredygtig udvikling.
Virksomheden arbejder med EPD – (Enviromental Product Declaration) – eller miljøvaredeklaration, som det hedder på dansk, dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber og udvikles iht. anerkendte europæiske og internationale standarder.
Generelt
Teqtons ejer Julius Olsen har altså formået at skabe en sund virksomhed i stærk vækst. Julius er også en ejer og direktør som sætter sig selv i frontlinjen når det drejer sig om at tiltrække nye kunder i ind- og udland og når det drejer sig om at skabe tilfredse kunder.
Derfor er det med stolthed, vi uddeler årets erhvervspris til Teqton Aps.
Så, flot indsats og stort tillykke til Teqton og deres medarbejdere.