Være Innovativ med hensyn til produktudvikling eller udvikling af nye markeder.
Ropox A/S har gennem årene haft stor fokus på udvikling af nye produkter og videreudvikling af eksisterende produkter på markedet, med det klare mål, at gøre livet lettere for personer med nedsat funktionsevne og ikke mindst deres hjælpere, som skal fungere i jobbet som hjælper.
Ropox A/S har tidligere modtaget ”Årets Hjælpemiddelpris” for deres innovative tilgang til nye produkter.
Have tilvejebragt nye arbejdspladser i lokalsamfundet.
Ropox A/S har været stabil på antal ansatte – også i nedgangstider – og det skyldes at virksomheden har en meget kompetent medarbejder styrke med høj anciennitet. Virksomheden har i dag ca. 70 ansatte, hvor også gamle medarbejdere søger tilbage til Ropox A/S
Ropox A/S har en god medarbejder kultur, hvor det ikke er unormalt, hvis en medarbejder forlader virksomheden, at vedkommende holder tale for resten af virksomheden, f.eks. med sætningen: I har et fantastisk team og sammenhold – pas godt på det.
Har igangsat eller øget eksport aktiviteter
Der arbejdes målrettet på at vinde udbud og leverancer ved nybygninger og renovationer af handicap tilpassede boliger og institutioner verden over, hvilket virksomheden har succes med.
Virksomheden arbejder i øjeblikket på eget salgs setup i udlandet for yderlige styrkelse af eksporten.
Ropox A/S er nu leverandør til 27 lande, dog med Europa som det generelle hovedmarked.
Har taget initiativ til efteruddannelse af medarbejdere
Ropox A/S har en virksomhedskultur hvor udvikling og ny læring skal grundfæstes i medarbejderne.
Virksomheden har konstant 5 til 6 lærlinge som industriteknikker og er en aktiv partner til uddannelsesinstitutionerne.
Har gennemført betydende investeringer
Der har løbende været store investeringer i ny teknologi indenfor maskiner og udstyr til produktion, der både kan øge produktionshastighed, men også sikre de bedste arbejdsforhold for de ansatte.
Svejserobotter, læserskæring og det sidste nye indenfor rørbukning er der tilført virksomheden indenfor de sidste par år og der er yderligere planer om tilførsel af 3D rørlæserskæring.
Disse investeringer har betydet, at virksomheden under navnet ”ALL STEEL” kan servicere produktionen hos andre virksomheder i lokalområdet med nyeste teknologi.
Har gennemført initiativer på CSR-området
Udover virksomhedens klare CSR-politik for at sikre egne medarbejdere de bedste miljø og arbejdsforhold, så har virksomheden også stor fokus på disse forhold i det marked de opererer i. Ropox A/S uddeler derfor hvert år en pris til den ergoterapeut i Danmark, der har ydet en speciel indsats for ergoterapifaget. Indstillingen sker af landet ergoterapeuter og prisen overrækkes af Ropox A/S, hvor der medfølger et legat på 25.000 kr.
Så, flot indsats og stort tillykke til Ropox og deres medarbejdere.